”Som kristne har vi fået at vide af selve skaberen, at vi skal tage vare på skaberværket. Det har vi ikke altid været gode til at huske på. Nu fylder klimadagsordenen meget. Måske skal vi her som kirke træde i karakter med både motiv til klimahandling og et budskab om håb. Når alt kommer til alt, så holder han verden i sin hånd.” Mikael Wandt Laursen, Generalsekretær for Frikirkenet
Hvorfor blive en del af Grøn Kirke netværket?
Som grøn kirke er du med til at tage hånd om skaberværket og sætte skaberværket på dagsordenen både praktisk og teologisk. Gennem netværket kan du få inspiration og støtte fra Grøn kirkes sekretariat og netværket af over 300 andre grønne kirker.
Grøn Kirke ønsker at kirkerne, kirkegårde, de kirkelige organisationer og skolerne med kristnet værdigrundlag er med til at vise taknemmelighed, respekt og omsorg for skaberværket, som er Guds kunstværk! Vi er som mennesker en del af det skaberværk, men vi er også Guds medarbejdere og skaberværkets forvaltere. Klima- og miljøkrisen rammer vores fattige næste ude i verden, men også de kommende generationer. Vores adfærd har konsekvenser, og det kalder til en refleksion over, hvordan vi handler. Vi må sørge for at passe ordentlig på skaberværket, så det står endnu for de kommende generationer.
Midt i alt dette har kirken en særlig rolle at spille, fordi kirken har et særligt religiøst og poetisk sprog, som kan italesætte nogle helt eksistentielle dimensioner af klima- og miljøkrisen og dens konsekvenser for mennesker. Det handler ikke om at moralisere eller om gerningsretfærdighed men om at give plads til tilgivelsen og følelsen af ikke at slå til. Overfor dette kommer det naturvidenskabelige og økonomiske sprog ofte til kort og er utilstrækkeligt; det er ikke nok at kunne sætte ord på ”atmosfærens bæreevne for CO2-parts per million”, om end det også er relevant. Der er bare mere at sige, som f.eks. en bøn med taknemmelighed og håb for jorden. Kirken giver rum for refleksion, eftertænksomhed og åndelighed. I kirkens rum kan følelser blive forløst; f.eks. skammen, som kan være en stærk følelse i forhold til klimakrisen, fordi mange føler, at de har et medansvar i en eller anden grad. Der er brug for det kristne håb ind i klimadepressionen, som særligt griber ungdommen i dag. Vi bliver handlingslammede, hvis håbet er ude, og netop derfor har vi brug for at holde fast i håbet. Her kan kirken og kristendommen give et særligt perspektiv.
Rent lavpraktisk er der også andre grunde til, at det er fordelagtigt at være grøn kirke. Der er mange penge og ressourcer at spare ved at begive sig ind i den grønne omstilling. Det er selvfølgeligt dyrere at købe økologisk end den billigste variant af en vare, men der er penge at spare mange steder ved at være klimavenlig. Energitjenesten oplever, at kirker i gennemsnit sparer 40 % af budgettet på deres energiforbrug efter en energigennemgang. Energitjenesten beretter også, at det faktisk primært er ændrede vaner og handlemåder, der giver besparelser, f.eks. at slukke lyset i rum man ikke bruger. Der er altså penge og ressourcer at spare ved at være grøn kirke. Hvis din kirke råder over udendørs plads i både stor eller lille grad, er der også muligheder for at vise hensyn til og byde skaberværket helt ind. Selv den mindste handling i form af en træplantning, et skærebed med blomster til alterdekorationen, en vild blomstereng, regnvandsopsamling eller noget helt andet kan være med til at gøre noget konkret for biodiversiteten, det vilde dyreliv, det rene grundvand eller CO2-belastningen.
”Kirkerne råder over et religiøst-poetisk sprog og liturgiske ressourcer, som kan bidrage med at udfolde perspektiverne i forhold til de klima- og miljømæssige udfordringer, vi står overfor. Vi får f.eks. et andet blik på universet og naturen omkring os, når vi kalder det ”Guds skaberværk”, end når vi kun taler om ressourcer.”
Peter Fischer-Møller, tidligere biskop i Roskilde
”Hvorfor Grøn Kirke? Fordi vi mennesker ifølge troen har fået ansvaret for at forvalte Guds grønne jord med respekt og med kærlighed. Og fordi kirkerne, som resten af samfundet, skal omstille sig til bæredygtighed. Derfor Grøn Kirke!”
Keld Balmer Hansen, formand for Grøn Kirke
”Klimaengagement er et fælles anliggende – ikke kun for kirken. Som kristne har vi en tro på og et sprog for vores forhold til jorden og vores omgivelser som Guds skaberværk og til forholdet til vores medmennesker som en omsorg for vores næste, også dem, hvis levegrundlag er truet af klimaforandringer. Det kirkelige klimaengagement er ikke kun noget, der sker ude i verden, men noget der samler det globale og det lokale. Lokalt kan man tænke klima og miljø ind i kirkens daglige liv både i gudstjenesten, den daglige drift og på kirkens grønne områder eller i organisationernes og skolernes daglige liv og globale udsyn og partnerskaber. For klimaforandringer fordrer vores engagement i ansvar for Skaberværket og vores næste.”
Mads Christoffersen, seniorrådgiver for kontekstuel teologi hos Danmission
”Gode vilkår for sund vækst i naturligt smukke omgivelser ønsker jeg for mine børnebørn, hvorfor jeg synes, at vi alle er forpligtede til at passe på vor klode i både stort og småt. Overdreven og ufornuftig brug af plastik har konsekvenser selv for det ufødte barn, da mikroplastik optages gennem fødekæden og dermed belaster menneskekroppen; ligesom forureningen fra fossile brændstoffer også har følger i form af afsmeltning af vor indlandsis med alvorlige oversvømmelser i store dele af verden samt ændret levevis for os heroppe i Arktis. Selvsagt skal vi jo passe på den jord, som vi er sat som forvaltere over, hvorfor kirken også må deltage i klimakampen og dermed ”Grøn Kirke”.”
Sofie Petersen, tidligere biskop i Grønland
”Vi har fået en opgave af Gud, at passe på skabelsen. Det er en opgave som kun kan løses gennem konkret handling, og det er net op det som Grøn Kirke kan hjælpe med. For Folkekirkens Nødhjælp er klimaforandringerne allerede en realitet. Vores partnere kæmper med tørke, oversvømmelser og uvejr hver dag, deres budskab er tydeligt – alle er nødt til at tage opgaven, om at passe på skabelsen, alvorligt. Det er derfor vi er gået med i Grøn Kirke, og det er derfor vi er i gang med arbejdet med at gøre vores organisation og aktiviteter grønnere og mere bæredygtige.”
Birgitte Qvist-Sørensen, Tidligere generalsekretær for Folkekirkens Nødhjælp