I Paris ligger Frederikskirken, som er den første danske grønne kirke i Frankrig.
“Vi så et indslag med Grøn Kirke i de danske nyheder, kort efter en opfordring fra biskop Peter Fischer- Møller til at være klimavenlige. Vi tog testen, og kunne krydse nok af til, at komme med i det gode selskab.
Vi arbejder hele tiden på at tænke mere grønt og vil gerne som Grøn Kirke forpligte os til at fortsætte og udvikle det arbejde. Vi har nedsat et lille grønt udvalg og vil prøve at tænke grønnere i hele kirkens mange-facetterede liv. Vi er ikke kun kirkehus men også børnehus, ungdomshus, kulturhus og forsamlingshus.
Vi glæder os til at blive endnu grønnere.”