Dette er en fantastisk historie, som viser, at det er muligt at indarbejde energibesparende installationer i Norges mest berømte kirke, og dermed også i alle andre gamle kirkebygninger
Peter Vangsbo arbejder for organisationen Climate KIC, der har til opgave på vegne af EU-kommissionen at kommercialisere klimarelaterede teknologier. For et år siden startede han en dialog med Trondheim by og med ærkebiskoppen af Nidaros katedralen, som ønskede at reducere energiforbruget i domkirken. Dette førte til, at de igangsatte en Open Innovation proces, hvor de udarbejdede et ’call for solution’ baseret på nogle konkrete udfordringer, som Trondheim by og katedralen stod overfor.De modtog atten forskellige og relevante løsninger fra otte forskellige lande, og sammen med Trondheim by og den energiansvarlige for Nidaros evaluerede de alle forslagene. De udvalgte de fire bedste og hjalp derefter virksomhederne med at forstå den aktuelle kontekst omkring kirken. De hjalp dem også med at forbedre deres præsentation og deres koncept, som kunne spille ind, for at de kunne opnå målsætningen om at omdanne Nidaros til verdens første energipositive domkirke. I september 2018 var alle fire virksomheder i Trondheim for at præsentere deres løsninger. Præsentationen forgik i selve kapellet, og der var omkring 40 gæster, der hørte de fire ideer. Den bedste løsning, Stone by Stone, handler om at nedsætte temperaturen i kirken og at opvarme mere direkte igennem gulvet samt at implementere målesensorer, som kan være med til at regulere strømforbruget bedre. Den næstbedste løsning var en Energisparer App, som giver rådgivning om, hvordan den enkelte borger kan spare energi, og hvordan besparelsen efterfølgende kan doneres til kirken. Peter Vangsbo forventer, at de bedste løsninger bliver implementeret over det næste år.De norske medier, NKR1, har fulgt projektet gennem processen. Se den første video her (slot 5), og den anden video her (slot 2).Dette er en fantastisk historie, som viser, at det er muligt at indarbejde energibesparende installationer i Norges mest berømte kirke, og dermed også i alle andre gamle kirkebygninger. 75%-85% af kirkebygningerne består af gamle bygninger, som oftest har utrolig dårligt energiregnskab. Der er brug for sådanne foregangseksempler til at vise, at der er penge og CO2 at spare på sigt ved at gå målrettet efter energibesparelse.