Her finder du inspiration og gode tips til bæredygtig julepyntning af kirken
Vi bruger særligt meget gran i juletiden til både juletræ, adventskrans, juledekorationer og pyntegran til både ude og inde – også i kirkerne. Men hvordan finder vi frem til den mest bæredygtige løsning? Læs her 5 gode tips fra skovfoged Henrik Lerdorf, som er med i et projekt om grønne kirkegårde og jorder i Roskilde Stift:1. Vælg et økologisk juletræ. Det er rigtig svært at dyrke juletræer uden sprøjtegifte og kunstgødning. Gå efter Ø-mærkningen. Find en liste over bæredygtige forhandlere her2. Vælg et kunstigt juletræ til kirken. De laves rigtig flot nu om dage, og det kan bruges år efter år, og det mindsker brandfaren. Det er kontroversielt, men det er den mest miljøvenlige løsning.3. Rødgran kan dyrkes mere skånsom for miljøet end fx den foretrukne nordmannsgran, men den er dog langt mindre holdbar indendørs. 4. Når du skal af med dit juletræ, så brug stammen til at fyre op i brændeovnen og grenene til at vinterdække roserne eller andre blomster i haven.5. Tænk grønt tidligere på året. Overvej at plante stedsegrønne vækster på gravstederne og at anlægge en “skæreskov/bed”, så du dyrker dit eget pyntegrønt på en miljøvenlig måde.Der findes nu også en ny tjeneste, hvor det er muligt at købe et øko-juletræ i potte, som kan levers til døren og afhentes efter jul og genplantes, hvis ikke man selv ønsker at plante det ud. Til pynt i vaser og krukker kan man få brug for andet end blot gran, og der er ikke mange vinterblomster i Danmark, men julerosen er undtagelsen med sine hvide blomster. Mange danske gartnerier driver både tulipaner, amaryllis og andre velegnede blomster frem, ligesom man kan skære fra danske potteplanter i både hvidt, rødt og rødviolet. Troldgrene, silkefyr, kristtjørn, vintergrøn, kirsebærlaurbær foruden gran og vinternøgne grene kan alle understøtte farvede blomster og bær. Udendørs kan menighedens bydes velkommen med grandækning af gravsteder og blomsterbede og visse steder af lys. Kreativ leg med lys, stjerner og grene er også en oplagt mulighed.Du kan læse mere og få inspiration fra bladet “et bæredygtigt alterbord” her