Jord er en ressource, som mange kirker har. Nogle kirker har store jordbesiddelser, mens andre blot har lidt græs rundt om kirkens bygninger. Uanset størrelse, er det at være kirkelig jordejer en særlig rolle og mulighed.
Kirkernes jord kan ses som en fælles ressource, der forvaltes på vegne af sognets nuværende og fremtidige borgere. Der kan plantes blomster til alterbordet, sansehave eller urtehave til børn og konfirmander. Har man større jordbesiddelser, kan der etableres blomstereng eller måske endda kirkeskov.
Lokalsamfund, grundvand og plante- og dyreliv kan drage nytte af en jordforvaltning, som i højere grad sætter fokus på beskyttelse af skaberværket.INSPIRATION TIL BÆREDYGTIG OG SOCIAL BRUG AF KIRKERNES JORDERDownload hæftet “Kirkernes jorder kan skabe fællesskaber” her
Få yderligere inspiration her på siden til, hvordan kirkens udendørsarealer kan bruges til sociale og diakonale formål.
Lovhjemmel om anvendelse af præstegårdsjordSkovfoged Henrik Lehrdorf har, gennem et projektsamarbejde mellem Roskilde Stift og Grøn Kirke, samlet et dokument med lovbekendtgørelser, der åbner op for en lang række anvendelsesmuligheder for kirkens jorder, som ikke ophæver landbrugspligten. Læs “Relevant lovhjemmel om anvendelse af præstegårdsjord” her.
Flere dyr i agerlandetDer findes et interessant hæfte, som giver indblik i de tiltag, der kan fremme dyreliv og biodiversitet samtidig med at jorden dyrkes. Inspirationshæftet er udgivet af Økologisk Landsforening. Læs hæftet “flere dyr i agerlandet” her.
Artikler om Kirkernes Jorde
Naturandagt i skovens dybe stille ro
Projektsamarbejde om bæredygtighed på kirkegården
Pas på naturen og dyrene på kirkegården
Fløng Kirke plantede æbletræer på nedlagte gravsteder