I smørhullet mellem Limfjorden og Vesterhavet ligger middelalderkirken Brovst kirke. Her, mellem marker og skov, hav og fjord, har den hvidkalket kirke ligget siden det 12. århundrede.
Omend Brovst kirke bærer på en lang historie, så sidder den bestemt ikke fast i fortiden. Et engageret menighedsråd har siden 2020 arbejdet på at gøre Brovst kirke til ‘Grøn Kirke’.
I menighedsrådet var der ingen debat, det føltes bare helt naturligt at det var det vi ville. Nok også fordi vi har Limfjorden. Vesterhavet, Skov og landbrug som en del af os.
Erik Schmidt formand og Erling K. Jensen næstformand
For menighedsrådsformand Erik Schmidt og næstformand Erling Jensen, som begge holder af den nordjyske natur, var det helt naturligt og selvfølgeligt, at de ville arbejde på at blive Grøn Kirke.
Brovst kirke har igennem de seneste år gennemgået en del forandringer. Kirken er gået fra at være by-til landsbykirke, der er blevet ansat en ny graver og kirken er påbegyndt en proces for at skabe ‘fremtidens kirkegård’. Alle disse forandringer har spillet ind i kirkens grønne omstilling.
I processen med at skabe fremtidens kirkegård er vores arkitekt involveret i at grøn kirke er en integreret del af processen. Vi ser derfor frem til at vi kan yde vores bidrag til at gøre Danmark lidt grønnere.
Erik Schmidt formand og Erling K. Jensen næstformand
Og ikke kun en ‘grønnere kirkegård’ er på kirkens dagsorden. Arbejdet med Grøn Kirkes tjekliste er et fast punkt på alle personalemøder og menighedsrådsmøder. I Grøn Kirke ser vi frem til at følge Brovst Kirkes grønne rejse!