Samarbejdsprojekt mellem Roskilde Grønne stiftudvalg og Grøn kirke
I løbet af 2021 er der blevet lavet et samarbejdsprojektet mellem Roskilde Grønne Stiftsudvalg og Grøn Kirke om bæredygtighed på kirkegården. Det har været muligt for kirkegårdene i stiftet at søge et mindre beløb til at komme i gang med de grønne projektet og initiativer. Her har graver Leo fra Allerslev Kirkegård ved Præstø modtaget midler til at bygge et komposteringsanlæg på kirkegården.
Den nedesående artikel er en guide af graveren Leo til, hvordan du kan lave et komposteringsanlæg.
Komposteringsanlægget er så vidt muligt uden brug af beton, søm og skruer. Der bliver brugt ca. 18 rafter per sektion. Rafterne er af gran og fra 5 -9 cm i diameter og 220 cm. lange. Forsiden af båsene kan lukkes med engangspaller, når der er behov for det. Engangspallerne bliver fastgjort til en stolpe, så de kan drejes, og båsen åbnes. Båsenes størrelsen varierer, alt efter det jeg mener, der er brug for her på kirkegården, fortæller graveren Leo.
Størstedelen af stolperne (certificeret Robinie,12-15 cm i diameter, der er skåret over på midten og 205cm lange) er gravet ned i ca. 60 cm dybde. Det giver en hegnshøjde på 135 cm. To stolper sættes ved siden af hinanden med et mellemrum, der på grund af den naturlige udformning af træet er ret varierende. Sæt den flade siden udad for bedre at kunne klare trykket af kompostmaterialet, når det bliver lagt.
Jorden bliver fyldt i hullet og stampet rundt om stolperne. Forsøg ikke at banke ovenpå stolperne alt for meget, da træet kan flække.
Toppene har jeg været nødt til at låse fast, da vægten fra rafterne får stolperne til at bøje udad. Det foregår ved at bore huller i toppene, 22mm i diameter, isætte egetræs rundstokke og sætte en klods, med tilsvarende huller, af Robinie ovenpå. De er savet af stolperne, da de ikke kunne levere den længde der var bestilt. Men heldigt, når jeg nu skulle bruge et eller andet til at låse toppene med. Se eksempel på billedet nedenfor.
At bore hullerne er temmelig svært, da træet er hård og sejt. Der skal bruges en kraftig boremaskine. Jeg brændte en af, fordi den kunne ikke klare at blive presset ned i hullet. Der bliver nok også slidt et par bor op, og derfor kommer rundstokkene kun 3-4 cm ned. Det er nok minimum. Speedbor er nok det bedste. Det er en god ide at lave en sektion ad gangen, da det ellers kan være ret besværligt at lægge rafterne på plads, fordi stolperne er skæve i alle retninger. Mellemrummet er derfor ret varierende, og stolperne står derfor ikke i en lige linje fra bund til top, selvom de bliver sat langs en snor.