Grøn julefrokost
Kan vi skære ned for vores overforbrug af julemad? Er der noget på menuen, som kan erstattes eller undværes?
Traditioner, traditioner, traditioner! Dem har vi mange af – især når det kommer til julemaden. I langt de fleste danske hjem, er det ikke rigtig jul uden flæskesteg, sovs og kartofler. Tanken om at lave om på menuen er for mange ikke noget, der kan komme på tale.
I den travle december måned fylder julefrokoster de fleste weekender ud. Mange bestiller maden udefra for at gøre det lettere og mere overskueligt. Det er dog langt nemmere at gøre julefrokosten grønnere ved selv at lave den. Det behøver hverken at blive dyre eller uoverskueligt. Man kan f.eks. lave potluck, hvor alle medbringer en ret til bordet.
Med Risengrød begynder vi, husk paa, der er en Mandel i! Og saa skal Gaas vi have.I Gaasens Ryg et Flag skal staa,og den har smaa Manchetter paaog Grankrans om sin Mave.
(Peters jul)
“Jeg har rigtig meget kontakt til de frivillige i kirken, og sammen med dem skal vi lave en masse forskellige aktiviteter og arrangementer fx fællesspisninger. Det vigtigste som kirke er at møde mennesket, der hvor de er og med de værdier, som de har og ikke trække noget ned over hovedet på dem. For nogen betyder fest, at man disker op med det bedste, man har, derfor kan det nogen gange være en udfordring, hvis jeg foreslår en kødløs menu. Så er vi nødt til at tale sammen, have respekt for hinanden og mødes midt i mellem.” fortæller Signe Bang Hansen, Kirke- og Kulturmedarbejder i Grøndalslund Kirke.”Grøn julefrokost” behøver altså ikke være noget, som skal trækkes ned over hovedet på andre. Det vigtigste er bare at være åben overfor nye forslag og komme hinanden i møde.
Tips til en mere bæredygtig julefrokost
Af: Catherine Schlicht-Bang, International Church of Copenhagen
I International Church of Copenhagen har de månedligt grupper, som mødes og laver klimavenlige retter og har snakke og indhold ved middagen, der har fokus på skaberværket.
ForberedelseDet bedste råd man kan bruge til alle højtider i forhold til madlavning, er at være forberedt! Bestil varer på forhånd, lav en indkøbsliste, find ud af hvor man kan hente/købe ingredienser; gerne lokalt, således at man undgår spildtid og transport. Lav mad til det antal gæster, som deltager – dvs. ikke lav for meget mad. Dermed undgår du bedst madspild! Husk også at købe ingredienser, der er i sæson og som er økologiske, fairtrade og med fokus på dyrevelfærd.
En god idé er at købe frugt og grønt, hvor du selv kan bestemme hvor mange stykker du køber – så undgår du også en masse indpakning (pap og plast).
Efter måltidetNår du er færdig med at lave mad, skal du huske at bruge resterne. Ben kan koges ned til en fond. Frugt og grønt kan blive til kompost. Hvis der nu er for meget mad alligevel, kan du komme resterne i fornuftige beholdere og fryse dem ned til et andet måltid.
Pynt bordet med naturlige ting—blade fra træerne, tørrede blomster—undgå plastik.