Quinoabøn

Af Martin Ishøy

(Intro-forklaring nedenfor) 

Treenige Gud: fader søn og Helligånd! 

Gennemstrøm nu vores tanker, vores ord og vores kroppe med din ånd! 

Vi takker og lover dig for broder sol og søster måne.  

Vi takker og lover dig for moder jord og også for vores fætter, Quinoa.   

Vi takker og lover Gud for dig, fætter Quinoa, som fra dit barndomshjem i Sydamerika, i Peru og Bolivia, er kommet til os og mange steder i verden med dine udholdende og ydmyge evner. 

(RASLE) 

Du kan tåle tørke, hvor andre planter dør. 

Du er gavmild med kalorier, protein, vitaminer, mineraler og flerumættede fedtsyrer, som mennesker behøver. 

(RASLE) 

Vi vil bede dig, treenige Gud, sende din ånd som en vind, der spreder dine frø og kerner til mennesker i nød: 

som Guds kærlighedsgaver – som menneskers gensidige hjælp,  

som det daglige brød, der udtaler Guds ord, 

som mavernes fornemmelse af freden i Guds rige. 

(RASLE) 

Fætter Quinoa; også du er af Guds slægt som vi selv. 

Lad os gøre hver vort til fælles bedste og til skabningens blomstring.  

Til Guds ære og til vor næstes gavn 

(RASLE – mens vi siger: amen, amen, amen)       

Forklarende intro til quinoabønnen

Quinoabønnen er en lidt usædvanlig vekselbøn, hvor menighedens svar erstattes af raslen med quinoa. 

Der sker det, at quinoaen får sin egen stemme og taler med i bønnen. Quinoaen optræder altså ikke bare som en ”ting”, men som en levende gave fra Gud – ligesom mennesker er gaver for hinanden, og ligesom dyr ikke bare er ressourcer til vores afbenyttelse, men liv der udveksler med vores liv. På samme måde er quinoaen en gudgiven gave, der som liv udveksler med vores liv. Det er det, der er meningen med at quinoaen har en stemme i bønnen. Vi taler med vores mad, og viser den en respekt og taknemmelighed, som samtidig er respekt og taknemmelighed i forhold til Gud, som er både quinoaens og vores skaber. For at bruge det udtryk er bønnen tydeligt anti-antropocentrisk.   

Rent praktisk får quinoaen stemme ved, at menighedens tilstedeværende medlemmer rasler med hvert sig ”rasleæg”. Disse rasleæg fremstilles lettest ved, at man tager en engangskop til kaffe med tilhørende låg (begge dele i bæredygtige materialer), som man forsyner med en god spiseskefuld quinoakerner (købes f.eks. i helsekostbutikker og visse supermarkeder). Låget sættes fast med tape. Det er nemt. Hvis situationen lægger op til det, kan ”rasleæggene” selvfølgelig fremstilles på andre og mere kunstneriske måder – af konfirmander eller andre kreative sjæle. Fremstillingen kan være en spirituel proces i sig selv.     

Quinoabønnen blev første gang brugt i ved en udendørsgudstjeneste, hvor prædikenen inddrog Folkekirkens Nødhjælps projekt med dyrkning af quinoa i Etiopien. Quinoaen er en meget hårdfør og tørke-tålende plante, som klarer sig meget bedre end traditionelle afgrøder i lande, der som Etiopien er hårdt ramt af klimaforandringer 

Det er meget tilladt at trække på smilebåndet, når man rasler med quinoaen. Mange vil føle det som lidt underligt i absurd retning sådan at sidde og rasle med en kop quinoa. Men pointen er jo horisontudvidende for de fleste af os. Og ”den der kun tager spøg for spøg og alvor kun alvorligt, han og hun har faktisk fattet begge dele dårligt”.